Alle grundspring starter, slutter eller kommer igennem "PIND-KUGLE-KRYDS"-familiernes grundpositionerne. Netop derfor bruger vi meget tid på at træne disse.
Dette sker gennem hele træningen; både i starten og opvarmningshenseende, under redskabsaktiviteterne, i de rytmiskesekvenser og til tider som slutaktivitet.
Selve legen er en kommando- og reaktionsleg, hvor instruktøren siger og viser de forskellige kommadoer og gymnasterne skal udføre øvelsen, så korrekt som muligt og hurtigst muligt. Legen kan også leges med 'pind-kugle-kryds'-terningen fra børnegymnastik.
Sejt kryds
Gymnasten ligger med maven mod gulvet, med arme og ben ud til siden kun støttende på hænder og tær. Denne position træner stabilitet og styrke, som bruges i alle andre positioner.
Bro
Gymnasten står på hænder og fødder med maven op mod loften. Denne position er med til at træne smidighed i skuldre og ryg.
Pind
Den strakte krop, armene strakt over hovedet og stående på tæer. Denne position indgår blandt andet i håndstand og starten på et fejesving.
Vippe
Siddende på numsen med strakte ben og med hænderne på bagsiden af lårene. Denne position er med i hoftehojede rotationer - forlæns og baglæns.
Lille pind
Forsidespænding, lille bøj i hoften og armene pegende ned mod tæererne. Denne position er med i flik flak og baglænssalto.
Kryds
Den store brede krop, arme og ben ud til siden, spænding i kroppen. Denne position er med i mølle, møllevending og rondat.
Supermand
Det kontrollerede spændte svej. Liggende på maven med bagsidespænding, armene strakt frem foran hovedet. Denne position er med i blandt andet kraftspring, flik flak og overslag.
Vugge
Liggende på ryggen med en spændt forside. Armene over hovedet og fødderne samlet. Denne position er med i strakt forlæns salto
Kugle
Den lukkede krop. Liggende på tyggen med forsidespænding, knæene trukket op til næsen og hænderne holder på knæene. Denne position indgår i lukkede rotationer forlæns og baglæns.
Satelit
Liggende på ryggen i et spændt svej. Det er kun hæle og skuldre, der rører gulvet. Armene ned langs siden. Denne position er med i strakt baglænssalto.
Kontaktoplysninger
Firmaet bag Gymnastikkurser er
hoejen ApS
Bispehaven 70
9440 Aabybro
CVR-nummer: 38045555
Telefonnr.: +45 51945658
E-mail: claus@gymnastikkurser.dk